Fondens formål

Fondens formål

Legatets årlige indtægter efter fradrag af udgifterne ved legatets løbende administration, skal efter bestyrelsens bestemmelse uddeles til sådanne formål, som kan være til støtte og hjælp for gamle, syge, børn, vanføre samt for sygdomsforskning, idet bestyrelsen ved de årlige uddelinger pålægges at følge de nedenfor anførte retningslinier. 

Halvdelen uddeles til støtte for forskning og kur af kredsløbssygdomme, herunder til støtte for unge forskere indenfor dette felt. 

Halvdelen uddeles til støtte for rekreationshjem, som drives af diakonisser, dels til driften af sådanne hjem og dels til hjælp til ubemidledes betaling for kur og ophold på hjemmene, hvad enten i betragtning kommende patienter ansøger bestyrelsen om støtte eller indstilles til bestyrelsen gennem hjemmene. 

Ved uddeling af legaterne skal bestyrelsen især påse, at der hjælpes i sådanne tilfælde, der falder udenfor det offentlige sociale systems muligheder for hjælp. 

Der må under ingen omstændigheder uddeles legatbeløb til forskning, hvori anvendes levende forsøgsdyr.